Skip to main content

11 fantastiske grunde til at studere i Australien

1: Du prøver noget nyt

Når du studerer i Australien kommer du ud af din komfortzone og prøver noget helt nyt. Du lærer at begå dig i et nyt land, med anderledes mennesker som har andre normer end dem, du er vant til hjemme i Danmark. Du får udvidet din horisont og får sat livet i perspektiv.

Det er ikke altid en dans på roser, men du bliver stærkere som person. Dit liv bliver aldrig det samme igen og du vil altid huske denne oplevelse, som af de bedste beslutninger du har taget i dit liv!

2: Du lærer en masse om andre kulturer

Australien er i den grad et multikulturelt land. Du vil hurtigt opleve at der ikke er noget der er rigtig australsk, fordi Australien er en stor kulturel “melting pot”.

Der er mange internationale studerende. Og de kommer fra alle mulige lande, du aldrig har hørt om eller skænket en synderlig tanke. Du vil blive positivt overrasket over andre kulturer, og du får udvidet din kulturelle horisont.

Ikke engang australierne er 100% australske. Hver tredje australier, jeg kender, er faktisk født eller opvokset i et andet land. Typisk et land i Europa eller Sydafrika. Og resten af dem har forældre, der er tilflyttere.

De oprindelige australiere kaldes aboriginere (kendt for deres smarte boomeranger), du kan læse mere om dem her.

Viva Victoria Multicultural Festival 2014

3: Det gode vejr

Hvem elsker ikke godt vejr? Perth er Australiens mest solrige by, så hvis du vil have fuld valuta for pengene, er det her du skal tage til. Men uanset hvilken by i Australien du tager til, er du garanteret betydeligt flere dage med sol end i Danmark.

Det bedste af det hele: Man bliver bare i så godt humør af solen, også selvom man skal læse. Det bare dejligt at man kan gøre læse udenfor, lige hvor man vil!

4: Stranden er din nabo

Når nu vejret er så godt, og stranden så tæt på, så er det jo oplagt at tage på strandtur når man har fri. I det hele taget kan man tage på stranden, lige når man har lyst, og det behøves ikke engang være nogen planlagt tur.

Mange Australiere starter dagen med et lille dyp i vandet på 10 minutter og så videre med dagens gerninger.

Seal Bay, Kangaroo Island, Australia

5: Flot natur og rigt dyreliv

Når du har fri fra studiet kan du tage ud af byen og opleve Australiens flotte barske natur og det rige dyreliv. Der er gode chancer for at møde emuer og kænguruer på landevejen, men hvis du ikke helt kan vente eller ikke tør lade det være op til skæbnen, kan du også besøge en af Australiens “Wild Life” parker, hvor du kan komme helt tæt på.

Jeg har også oplevet delfiner svømme forbi universitetet. Så det er altså ikke bare noget der sker i ens fantasi 🙂

Åh, og lige for at aflive en myte om dyr: Hvis du er bange for krybdyr og insekter skal det lige siges, at hvis du bor i byen, får du næppe ret mange at se. Man har langt større chance for at se disse kryb på en ferie i Sydeuropa end i byen i Australien. Så hvis du, ligesom jeg, har det svært med kryb, skal du bare sørge for at undgå de australske “farms” og så er der ingen grund til bekymring.

Pebbly Beach Kangaroos Australia - 198

6: Afslappet livsstil

I Australien er der virkelig “no worries”. Man tager tingene som de kommer, og folk er ikke så højtidelige som hjemme i Danmark. Dette gælder alt lige fra tøjvalg til attituder. Du er også langt væk fra resten af verden, og er derfor ikke lige så påvirket af alle de forfærdelige ting, der sker rundt omkring. I Australien lever du i din egen lille bobbel.

Australiere kan godt lide at have plads omkring sig. Derfor er det kun de færreste, der bor inde i byens centrum. De fleste bor i store spredte villakvarterer og det giver en afslappet landsby-agtig stemning til byen.

7: Smukke solnedgange

Australien har nogle fantastiske solnedgange (og solopgange hvis du er tidligt oppe). Man ser ofte en himmel fuld af farver, rød, gul, lyserød, babyblå, mørkeblå, hvid. Nogle gange er alle farverne der på én gang. Uanset om du nyder det ved havet eller dybt inde i Australiens “bush” er du garanteret et spektakulær syn.

Sunset at Hawk's Nest

8: Vandsport

Der er god mulighed for at prøve nogle andre aktiviteter end dem man er vant til derhjemme: Surfing, stand-up-paddle-board, snorkle, dykke, bodyboard, windsurfing osv.osv.

Man kan selvfølgelig også bare læne sig tilbage og nyde synet af aktive mennesker mens man får lidt farve på kroppen. 🙂

sunova-surfboards-bert-burger-team-rider-paul-bocquet-the-mini-speedster

9: Du bliver bedre til engelsk

I Australien er de ikke særlig gode til dansk, så du er altså tvunget til at snakke engelsk. Hele tiden.

De første par måneder nok kigger du nok mere i ordbogen end i dine lærebøger, men du klør på fordi du ikke har andet valg. Før du får set dig om er du en haj til engelsk og australsk lingo, og forkorter alle ord med endelsen “ie” som en PRO: Breakfast > Breakkie, Chocolate > Chockie, Best Friend > Bestie osv.

(Det kræver selvfølgelig, at du ikke bare hænger ud med andre danskere dag ind og dag ud.)

Læs også: Studere i Australien [meme]

10: Roadtrip

Når du er i Australien kommer du, uanset hvad, til at få en oplevelse for livet. En af klassikerne er roadtrip: Kør i den forkerte side af vejen og oplev Australiens kæmpe store distancer hvor du kan se en masse.. INGENTING. Tænk at det skulle være attraktivt? Men det er nu en meget sjov oplevelse:

Når du er rigtig langt ude er næste sving først om 1000 km. Det er en fed følelse og man føler sig meget lille i verden. Omvendt kommer man også til at knytte tætte bånd til dem, man er på tur med. Der er nemlig ingen telefonsignal i Australiens outback.

Når først du forlader byen er du helt alene og afkoblet fra omverden. Du finder ud af hvor uinteressant en smartphone uden internet er,  og alle i bilen kommer både tættere på hinanden og tættere på naturen.

roadtrip-australia

11: Studér i smukke omgivelser

Dette gælder nok ikke alle Australske universiteter, men det gælder sikkert for en del.

UWA, som jeg studerer på, har en utrolig smuk campus lige ved siden af Swan River. Universitetet ligger i en eksotisk have med udsigt over vandet. Påfugle er fast inventar i universitetshaven, og floden er fyldt med sorte svaner.

På en god dag kan man endda spotte delfiner! 😀

Tag et kig forbi mit smukke universitet i videoen her:

Hvem har ikke lyst til at læse her?

Skal du selv til Australien og studere, eller har du fået blod på tanden? Skriv en kommentar nedenfor eller send mig en mail. Jeg hører gerne fra dig og svarer glædeligt på spørgsmål 🙂

kh Cami <3