Skip to main content

Jeg er færdig med min kandidat fra The University of Western Australia

Jeg har forsømt bloggen i godt et år nu. Det er ikke, fordi der ikke er sket noget i løbet af det år. Tværtimod. Jeg har været igennem en meget svær periode, der har taget al min energi. Derfor var der ikke længere plads til at opdatere.

Som titlen på indlægget så fint afslører, er jeg blevet færdig med masteren. Derfor vil jeg gerne fremhæve nogle at de sejre, jeg har opnået mens jeg har læst i Australien:

  • Jeg klarede mig så godt akademisk, at jeg har fået min master-titel med udmærkelse (with distinction / cum laude).
  • Jeg vandt Mentee’s Choice Award for bedste Postgrad UniMentor.
  • Jeg tilbudt en gratis tur til Albany med universitetet som UniMentor.
  • Jeg blev finalist til International Student of the Year Award (Western Australia).
  • Jeg blev udvalgt til at være med på billederne til UWA’s kommunikationsmateriale, så ind i mellem popper jeg op på deres hjemmeside.
  • Men det bedste af det hele har været, de smukke venskaber, jeg har fået på vejen.

Jeg er endt med at falde så godt til i Perth, at jeg nu ser Australien som mit andet hjem.

Jeg vil gerne benytte anledningen til at takke de fonde, der var med til at gøre det hele muligt:

  • Hedorfs Fond
  • Ib Henriksens Fond
  • Kai Lange og Gunhild Kai Langes Fond
  • Knud Højgaards Fond
  • Konsul Axel Nielsens Mindelegat til Handelsmæssig Uddannelse
  • KV Fonden
  • Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond
  • Oticon Fonden

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne give de varmeste anbefalinger til The University of Western Australia. Til dem der måtte læse dette indlæg af interesse for at studere på UWA, kan jeg kun tilskønne det. Det har været de smukkeste omgivelser, at læse i. Det er helt ufatteligt at tænke på, at jeg har studeret i paradis – for det er virkelig sådan det føles. Men UWA er ikke kun en flot campus. Det er også et universitet med en fed studiekultur, hvor de virkelig gør en indsats for, at de studerende har en god social oplevelse, og bakker op når tingene ikke går som planlagt.

Et kapitel slut – Et andet begyndt

Det er svært at sige farvel til et land, der har givet mig så mange gode oplevelser. Men jeg er for evigt taknemmelig. Jeg vil aldrig fortryde at have læst min kandidat i Autralien. Det har været nogle af de bedste år i mit liv.

Jeg er ikke længere i Australien. Desværre. Det har været meget svært at tage afsked med et land, jeg troede, skulle være mit hjem i meget længere tid end det endte med at blive. Men skæbnen synes altid at ville sende mig rundt på kloden. Jeg har været utrolig glad for Perth, og den by vil altid havde et plads i mit hjerte.

Nu er tiden blevet til nye oplevelser i Colombia. Jeg er nemlig flyttet til Bogotá.