Skip to main content

Derfor er det svært at få 12 i Australien

Jeg har lige fået 4/5 i en opgave, jeg skulle aflevere i Marketing of Services.

Jeg kunne sætte flueben ved alle de succeskriterier, der var sat for opgaven, så besluttede jeg mig for at forhøre min forelæser om, hvad jeg kunne have gjort bedre for at få 5/5.

Hendes svar var: intet. Jeg havde opfyldt alle kriterier, og hun synes min opgave var rigtig fin.

Jeg var forvirret. Hvis jeg ikke kunne have gjort noget bedre, hvorfor fik jeg så ikke 5/5?

Min forelæser kunne se, at jeg ikke helt kunne lægge to og to sammen, så hun var så venlig at forklare mig, hvordan karaktererne gives i Australien:

(Se også opdatering i bunden af indlægget!)

Studerende måles mod hinanden

På grund af lovgivning på uddannelsesområdet, skal underviseren sørge for at gennemsnittet i klassen er til middel (f.eks. syv på 7-trinsskalaen).

Karakteren afhænger således ikke af, hvor godt jeg fuldførte opgaven, men derimod hvor god min opgave var, i forhold til mine klassekammeraters. Min lærer mente derfor, at jeg skulle være godt tilfreds med 4/5. Og det er jeg da også. Det er bare lidt demotiverende at få at vide, at jeg intet kunne have gjort, for at få en bedre karakter.

Læs også: 5 ting jeg savner fra CBS (udover Nexus)

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 17.17.50

I teorien er det ikke muligt at få en god karakter, hvis der er for mange dygtige studerende i klassen. For hvis alle klarer en opgave til UG, kan de kun få en middelmådig karakter, da snittet skal være middel.

Omvendt, vil det sige at en årgang med dovne studerende, kan få lige så gode karakterer som en årgang med dygtige studerende. Det hele handler om dit niveau, sammenlignet med de andre i klassens. Hvis ingen gør sit arbejde godt, kan man slippe afsted med at få en god karakter for en middelmådig opgave. Og hvis alle gør det godt – ja så er man også bare middelmådig.

Fair eller unfair?

Der er spredte meninger, om denne måde at give karakterer på er fair eller unfair.

Personligt, kan jeg kun se, at denne bedømmelses-løsning som ideel i tilfælde af at et nyt fag introduceret til et studie. På denne måde kan man sikre at studerende ikke får for høje eller for lave karakterer på grund af et for svært eller for let pensum.

Men omvendt (og dette gør sig for mig at se sig gældende i de fleste tilfælde) vil denne bedømmelses-løsning kunne sætte en stopper for de studerendes samarbejde, idéudveksling og motivation til at lærer af og hjælpe hinanden.

Man konkurrerer jo dybest set mod sine medstuderende.

Så når min underviser siger, jeg ikke kunne have gjort noget bedre, spekulerer jeg på om nogen overhovedet fik 5.

Denne måde at karaktergive på resulterer jo i, at det faktisk er imod en studerendes interesse at hjælpe en medstuderende. I sidste ende kan det jo resultere i at den studerende, der hjælper, får en lavere karakter, da den studerende han/hun hjælper jo rykker op. Og hvis snittet skal være middel, er der jo nogen der må rykke ned, når andre rykker op.

Jeg mener ikke dette er en sund indstilling at lære studerende. Og det er ikke en indstilling du kommer langt med, i  det virkelig liv.

Når man kommer ud på jobmarkedet, bliver man jo ikke målt i forhold til, hvem man gik i klasse med, men i forhold til hvad man kan og hvor dygtig man er til det man kan.

Læs også: 4 uger inde i studierne

fair education system

Internationalt perspektiv

Set i et internationalt perspektiv, skyder Australien sig lidt i foden. Australiens karaktersystem sætter de Australske studerende i svær situation, når de skal vise deres værd i udlandet.

F.eks. Studerende A går på en meget anerkendt skole, hvor niveauet er højt. Men fordi han sammenlignes med de andre i sin klasse, får han “kun” middelmådige karakterer.

Studerende B har gået gå en anden skole, hvor niveauet og kvaliteten af undervisningen ikke er særlig høj. Studerende B er lige så dygtig som Studerende A, men hans karaktersnit er skyhøjt, for han blev sammenlignet med klassekammerater, der ikke have høje ambitioner med studiet.

Studerende C kommer fra Danmark, hvor man udelukkende bliver målt på, hvor godt man fuldfører sine opgaver. Studerende C har fået relativt høje karakterer.

Alle søger ind på samme universitet i USA, men kun studerende B og C kommer ind. A’s snit er ikke højt nok, men det siger intet om hans ambitionsniveau eller faglighed.

Læs også: Studere i Australien [Meme]

Hvad synes du?

Måske er det bare mig, der er forvænt til det danske skolesystem, hvor man er dygtig, indtil man har bevist det modsatte. 🙂 Man har jo vænnet sig til, at det utopiske 13-tal ikke findes mere.

Hvad mener du om karaktergivningen i det danske/australske skolesystem? Hvad er mest fair?

Og kan man overhovedet snakke om et fair karaktersystem?


OPDATERING 19. april 2016: Jeg har fundet ud af, at 4/5 skal forstås som 80%, hvilket faktisk er den højeste karakter man kan få på UWA. (Jeg forstår stadig ikke helt deres logik med de procenter!)

Ikke desto mindre er der stadig langt til 12-tallet, for den endelige karakter er et snit af alle karaktererne man har fået i et fag + eksamenskarakter. (Altså ikke som vi kender det fra gymnasiet i DK, hvor man får den karakter læreren mener, man er i stand til at præstere på slutningen af året).

Alle karakterer vægter forskelligt. Så hvis man har fået topkarakter i alle opgaver undtagen én, kan det sagtens være nok til at hive en hel karakter ned.


3 tanker om “Derfor er det svært at få 12 i Australien

  1. I agree with you Cami! It is a strange system and you feel like people don`t recognise your full potential, as well as people around you don`t want you to get good grades as you obviously lessen their chances to get them. Moreover if comparing to Europe in general and to Denmark specifically, I don`t feel like students have same amount of motivation over here, most of the people are just trying to get “pass” and aren`t really interested to learn and aim high. That`s at least what I felt comparing my experience over here and at CBS.

    1. Thanks for commenting Jaka! 😀

      Yeah, you either have the overly eager students or the ones that just want to pass, no motivation at ALL. Although, I feel like you don’t really meet the last type that often when studying at postgraduate level. People are just more mature.

      Australians are a lot younger than Danes when they do undergrad studies, so I think that makes a big difference. Furthermore, most Australians live at home. Danes usually move out of home around 18 (thanks to SU), and have work next to uni. As a result the Danes are more used to having responsibility and managing their own time and money.

    2. yes that is probably the case, and in general people are just more laid back which is of course a good thing as well, but not always. I love studying here but definitely was more motivated at CBS, though I do put a lot of effort here as well.

Lukket for kommentarer.