Skip to main content

Godt nytår! (Tilbageblik på år 2015)

Godt nytår til alle sammen!

For mig er det nye år især nyt, da jeg skal flytte til et nyt land og starte på en helt ny uddannelse. Det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig til at springe ud i alle de oplevelser, det nye år har at byde på.

Men årsskiftet giver også anledning til at reflektere tilbage på, hvad jeg har opnået i 2015.

2015 var året hvor:

  • Jeg færdiggjorde min bachelorgrad med et snit på 9,9.
  • Jeg for alvor smagte på arbejdsmarkedet, der venter på mig efter endt uddannelse. Jeg var både i praktik i 6 måneder hos et mediebureau og erhvervede mig et studierelevant deltidsjob hos et af Danmarks hurtigst ekspanderende digitale virksomheder.
  • Jeg lærte en masse fantastiske mennesker at kende.
  • Jeg søsatte mit eget digitale projekt og stiftede min egen virksomhed.
  • Jeg startede min blog op igen.
  • Min australske kæreste afsluttede sin dobbelte bachelorgrad, blev tilbudt en fuldtidsstilling og lærte dansk.

Det var alligevel ikke så lidt endda. Det er nok ikke så pudsigt, at jeg synes tiden går så stærkt. 🙂

Med dette indlæg vil jeg opfordre alle til at kontemplere et øjeblik over året, der gik. Tænk på alle de fantastiske ting, der er sket, og som du/I har opnået – små sejre som store. Og giv så dig selv et ordentligt klap på skulderen. Det har du fortjent 🙂

Jeg ønsker alle det bedste i 2016.

kh Cami <3