Skip to main content

Jeg har fået min første topkarakter i OZ!

Jeg ville lige dele denne glædelige nyhed med jer. Jeg har fået min allerførste topkarakter i Australien!

Som jeg har skrevet før i dette blogindlæg, er det ikke helt nemt at få topkarakter hernede. Så jeg er SÅ stolt af mig selv, og nu har jeg virkelig lyst til at give den en ekstra skalle.

Jeg var ellers lige ved at miste modet. Jeg havde brugt ret lang tid på denne opgave i “Strategic Communications in a Digital Era”, da det var den første opgave på min uddannelse. Jeg ville gerne sørge for, at jeg gjorde det hele rigtigt, men vi havde fået ALT for få ord (kun to sider) til at skrive en rapport, der både skulle indeholde analyse af organisation, målgruppe og hjemmeside, samt en strategi til forbedringer.

Alle der har læst markedsføring og kommunikation ved, at dette let kan fylde en hel bacheloropgave. Og jeg er ikke typen, der er glad for at gå på kompromis. To sider er virkelig ikke meget, hvis der bare skal være lidt hold i det, man skriver.

Jeg gjorde opgaven færdig i god tid (5 dage før afleveringsdato), fordi jeg også havde en anden opgave for i Marketing of Services. Jeg brugte en hel weekend på at forsøge at korte min opgave ned til det omfang, der var tilladt, og jeg måtte skære nogle emner, jeg ellers syntes var vigtige, helt fra!

Men gæt så lige hvad der skete…

Selvfølgelig vælger at vores forelæser at give os 25% flere ord 4 dage inden deadline og EFTER, jeg allerede har afleveret?! Og oven i det, så blev der også lagt en guide op for, hvad man skulle gøre for at få den gode karakter.

Jeg kan godt sige jer, jeg var skuffet og frustreret.

Men efter nogle mails frem og tilbage med forelæser, lovede hun at hun nok skulle tage det i betragtning, når hun skulle bedømme min aflevering. (Heldigvis)

Og nu har jeg har fået min allerførste High Distinction i Oz! 😀 Juhuuuu… Så var opgaven jo ikke helt så ringe som jeg havde frygtet.

Her kan i se et screenshot af min undervisers feedback:

Feedback fra min underviser

kh Cami <3