Skip to main content

Jeg savner dansk hygge

Tirsdag.

Hej derhjemme.

Håber alt går godt. Det går godt hos mig i hvert fald. Til tider savner jeg den meget omtalte danske hygge, som man altså ikke dyrker så kraftigt i udlandet.

Det der med at tage hjem til venner og råhygge, holde videoaften, tøseaften, bage med venner/familie, se tv sammen, spille pc sammen, alt det dér! Her går de mere ud i byen, hvilket også er super dejligt, men altså. Det er bare ikke det samme. Man får ikke de der tætte bånd som man får når man er sammen i et hus. Der sker alt for meget omkring en inde i byen til at man kan opbygge tætte bånd. Det er ikke fordi det aldrig sker at man inviterer nogen hjem. Det sker bare ekstremt sjældent i forhold til i Danmark, og så er det jo ikk helt det samme.

Sancho kan jeg nu altid tage hjem til og hygge og vi kan lave en masse ting sammen, men han er så også nærmest den eneste, og han rejser her om en uge til Holland, så…

En ting der er super genialt hernede er at jeg lige har fået 3 måneders sommerferie! Og at isene er kæmpe! En kugle er på størrelse med tre kugler i DK!  LÆNGE LEVE ARGENTINA!  (Og så har lige fundet ud af at der er en dansker mere hernede, som bor halvanden time fra Rosario. Ham skal jeg mødes på fredag. Super spændende. En at snakke dansk med! Det bliver underligt.

Jeg har ikke mere tid at skrive mere nu, så bliver nødt til at løbe. Skal købe noget hockeyudstyr sammen med min værtssøster.

Chau!