Skip to main content

Min cykel er blevet stjålet

Min stjålne cykel

Æv æv æv.

Vi er lige kommet hjem fra en ferie på Bali, og var ude og fejre Camerons fødselsdag i går. Camerons far havde taget en god cykelpumpe med, som vi kunne låne til at pumpe cyklerne godt op med. Så på vej hjem fra den kinesiske restaurant kører vi ned for at pumpe vores cykler op.

Men da vi når hen til vores parkeringsbås, er det kun Camerons cykel, der står under halvtaget. Min er væk. Nogen har stjålet den, mens vi har været på ferie.

Det er bare rigtig øv! Og så ubehageligt at nogen har været henne og stjæle min cykel fra vores parkeringsbås. Den var låst fast til en stolpe, så de må enten have gættet koden eller klippet låsen over.

Der er overvågningskameraer oppe rundt på hele parkeringspladsen, så tyvene må fremgå af optagelserne. Vi har meldt det til politiet (online) og jeg har lige kontaktet bygningsadministrationen, for at høre om de ved noget eller kan kigge optagelserne fra overvågningskameraerne igennem.

Jeg har kun betalt 90 dollars for cyklen, så det var en billig cykel, og jeg troede ærlig talt ikke at nogen ville være interesseret i at stjæle den. Men det er en pæn og god cykel.

Det er bare rigtig ubehageligt, at vi ikke kan have vores aflåste ting for os selv. Og skide irriterende, at jeg nu skal ud og købe en ny cykel. Så næste gang vil jeg investere i en ordentlig D-lås, uanset om cyklen er billig eller ej.