Skip to main content

Om at tage afsked

Cameron er lige taget afsted. Jeg fulgte ham til lufthavnen og tog hjem alene. Nu er her bare tomt. Både i lejligheden, men også i byen. Tænk alt det vi har oplevet sammen her. Det er en underlig følelse at være adskilt, når vi har gået et helt år op og ned af hinanden. Det er trist at tænke på at vores tid i København nu er forbi. Men også dejligt at tænke på hvor godt vi har haft det.

Selvom denne afsked med Cameron selvfølgelig ikke var lige så svært som nogle af dem, vi har haft i førhen, (vi ses jo allerede igen om en måned) var det stadig med tårer i øjnene, jeg tog fra lufthavnen. Jeg har fortrudt, at jeg ikke bestilte samme flybillet som ham. Nu føles det bare som om at afskeden med Danmark bare trækker i langdrag og er mere pinefuld end hyggelig. Nu er jeg alene om at sige farvel til venner, veninder, familie og livet i Danmark.

Ikke flere ture langs søerne, ikke flere sjove byture med veninderne, ikke flere billige og korte flyture til Aalborg.

Men det er jo ikke farvel. Det er blot vi ses. Et kapitel i mit liv er afsluttet, og nu skal et nyt snart til at starte. Om to en halv uge flytter jeg ud, og så skal jeg hjem til familien og være, indtil jeg rejser. Det glæder jeg mig til.

Blandede følelser

Da jeg bestilte billetterne, synes jeg det var bedst at blive i Danmark så lang tid som muligt, og ikke tage af sted på samme tid som Cameron. Så kunne jeg pakke lejligheden ordentligt sammen, nå at være sammen med mine veninder, arbejde og se min familie. Jeg var også bange for at kede mig i Perth.

Men lige nu virker vinteren herhjemme bare så kold og ensom. Pludselig er det meget mere fristende at hoppe på samme fly som Cameron. Ned til de varme himmelstrøg, ned til de flotte sandstrande.

Farvel til alle mine ting

Som jeg også nævnte i mit sidste blogindlæg, har jeg fået en positiv respons på alle de ting, jeg sælger fra lejligheden. Men det er måske gået lige lidt for hurtigt med de ting på Den Blå Avis. De sidste par dage er jeg blevet kimet ned af folk, der ville købe, byde, handle og hente lige med det samme. Først tænkte jeg bare, at det skulle bare overstås, og at det var godt jeg kunne sælge.

Men så blev det for meget. For det første, føltes min lejlighed meget tom efter at TV’et, kommoden og kontorstolen blev solgt. Det meste af lejligheden blev lovet væk og Camerons cykel blev hentet.

Selvom det blot er ting, har de jo stadig en affektionsværdi for mig, og jeg skal stadig leve to en halv uge i lejligheden ALENE. Tanken om at det oven i købet snart var en tom lejlighed var ubehagelig. Det blev for overvældende at skulle sige farvel til både Cameron og alle mine ting på én gang.

For det andet var nogle af køberne simpelthen så ivrige efter at lave en hurtig handel og prutte om prisen, at det gik hen og blevet direkte ubehagelig og respektløst. Også selvom jeg har skrevet på annoncerne at tingene først kan hentes senere. Så jeg er simpelthen blevet nødt til at sætte bremsen i over for dem, der kontakter mig om en hurtig handel.