Skip to main content

Skoletræt og demotiveret

Normalt er jeg meget motiveret, men her på det seneste kan jeg slet ikke finde motivation til noget som helst.

Det er svært at få taget hul på skoleopgaverne. Min brainstorm, der skulle hjælpe mig med at samle mine tanker og idéer, gør mig bare endnu mere forvirret. Det tager uendelig lang tid at få styr på tankerne.

Mit liv er i det hele taget rimelig deprimerende lige nu, når jeg tænker over det.

Jeg er 100% sikker på, at det er manglen på et balanceret liv, der har fået mig til at havne i denne ‘ulykkelige’ situation. Siden jeg ankom for næsten tre måneder siden, har jeg haft så travlt med arbejde og skolearbejde, at jeg næsten ikke har haft tid til noget andet.

Skolen har med andre ord opslugt al min tid og energi. Der er ikke mere tilbage end en slatten Cami, der er total uinspireret.

Der er desværre ikke noget quick-fix til min mangel på et socialt liv.

I Danmark kunne jeg hurtigt arrangere en gåtur omkring søerne med en af mine veninder. Vi kunne snakke om livets små finurligheder og jeg ville få stillet min sociale sult.

Det sker bare ikke her. Jeg har ingen tætte veninder – endnu. Jeg har ikke haft tid til at opbygge et netværk, der går meget ud over Camerons vennekreds. Jo, jeg har mødt nogle søde piger på studiet, men gode venskaber tager tid at opbygge. I starten kræver det meget planlægning og meget energi, at lære nye mennesker at kende.

Det er også meget demotiverende ikke at vide, hvad der venter i fremtiden. Hvad sker der, når jeg er færdig med denne uddannelse? Er der et spændende arbejde i vente? (eller har jeg spildt min tid?)

Hvor skal jeg lede efter job? Jeg ved jo ikke engang, om jeg bliver i Australien, eller om vi ender med at tage tilbage til Danmark igen… Den uvished kunne jeg godt være foruden. Den gør det nemlig helt umuligt at sætte nye mål op for mig selv, og så har jeg ikke noget at se frem til.

I min erkendelse af at denne tilstand som levende død ikke er sund for mig, har jeg fået arrangeret med skolen, at jeg kan tage nogle fag i vinterperioden (dvs. juni-august). På den måde kan jeg få spredt mine fag mere jævnt i semester 2, så jeg ikke ender med at skulle bruge 15 timer på skolearbejde hver dag. Det er jo det, som har været tilfældet dette semester, hvor jeg har haft 4 intensive fag.

Det betyder også, at jeg ikke får ret meget vinterferie, før jeg er på den igen. Halvanden uge, hvor Cameron og jeg skal stykke bevismateriale sammen til et stk. partnervisum-ansøgning (hjælp!). Forhåbentlig bliver der nok tid til, at jeg kan få batterierne ladet op igen.

Jeg håber mit næste semester giver plads til et mere balanceret liv med tid til dans, sociale aktiviteter og venskaber. For det trænger jeg virkelig til.

kh Cami <3


2 tanker om “Skoletræt og demotiveret

  1. Hej Cami.
    Jeg har lige læst dit lille opslag, og jeg kan så meget følge dig mht til venskaber, uvished osv.
    Jeg flyttede herned i juli 2013 fra DK for at bo med min australske kæreste. Vi bor på østkysten i Newcastle.
    Og tro mig, jeg har været så frustreret mht til veninder, arbejde og uvisheden og er det også stadig en gang imellem. Savner mine nære veninder i DK, og synes det er svært at bygge venskab op med australske piger, da de kan være utrolig overfladiske og meget lukkede omkring hvem de lukker ind i gruppen. Og så elsker de bare gossip og tale om hinanden. Er så heldig at have mødt et par stykker som skiller sig totalt ud, og så nogle danske og svenske piger:-)
    Jeg har en bachelor som lærer, og kan ikke bruge den hernede, så jeg måtte vente til i år med at starte på en Diploma, så jeg kan arbejde med børn/unge igen.
    Det hele kan være så frusterende, fordi vi ikke ved hvordan det ser ud om et år eller to og fordi vi ikke kender systemet dernede:-(
    Hvis I har brug for hjælp til partnervisum må du sige til, vi er igang med sidste step nu, så vi har været igennem hele møllen. Men jeg håber det bedste for dig/jer.
    Hvis du har brug for at komme af med nogle frustrationer så smid mig en SMS: 0405002599.
    Mange hilsner
    Lene

    1. Hej Lene,
      Tak for din besked. Det er dejligt at høre, at jeg ikke er alene med mine følelser. Jeg er enig med dig i, at det kan være svært at komme ind under huden på de Australske piger.
      Her i Perth skyldes det nok primært at pigerne har kendt hinanden siden de var helt små. Det er ikke en tilflytter-by som eksempelvis Melbourne eller Sydney.
      Vi må prøve at være mere opsøgende selv så. Det er lidt af en udfordring, men sikkert ganske sundt.
      Det lyder irriterende med din uddannelse, som ikke kunne godkendes hernede, men det er da godt, du nu er blevet optaget på en diploma-uddannelse, så du kan komme videre.
      kh Cami 🙂

Lukket for kommentarer.