Skip to main content

Velkommen til Colombia

Bogota overskyet fra Monserate

Det er lidt over tre måneder siden, jeg flyttede til Colombia (forresten staves Colombia med to O’er – Columbia med U er et sted i USA).

Jeg er bosat i millionbyen Bogotá som næsten har dobbelt så mange indbyggere som hele Danmark: 8 millioner. Det er ikke svært at forestille sig, at sådan en by må være rimelig kaotisk at færdes i – og det er den også. I den grad.

Man skulle tro det var løgn, men denne kæmpeby har ikke noget metrosystem, og derfor er det nærmest umuligt at komme rundt. Trafikpropper i myldretiden tager ordet trafikprop til et helt andet niveau – og her i Colombia har de da også opfundet et helt nyt spansk ord til formålet: trancon. Jeg har aldrig oplevet trafikpropper værre end de Colombianske trancones. Det er tusindvis af biler der bare holder stille på motorvejen – i flere timer – hver dag. En køretur på tolv kilometer tager halvanden time. Hvis man er heldig.

Dertil kommer masser af dødsensfarlige huller i vejen, som har gjort “hul-undvigelse” til en nationalsport (sådan betegner colombianerne det selv, mens de griner, som reaktion på deres afmagt).

For at gøre det endnu værre, har Bogotá en utroligt dårlig byplanlægning – eller måske burde man nærmere sige at der er en fuldstændig mangel på byplanlægning. Dette er både et resultat af korrupte politikere, der ikke kan blive enige om tingene, og som gang på gang ødelægger forgængernes planer. Men det skyldes i høj grad også den 50 år lange borgerkrig, der har jaget bønner på flugt fra landområderne og ind til byen, hvor der har været tryggere forhold og flere muligheder.

Den massive tilstrømning af tilflyttere over en 30 år lang periode har fået Bogotá til at vokse langt hurtigere end man har kunnet nå at planlægge for. At rydde op i kaoset efter borgerkrigen, synes nu lige så håbløst som at støvsuge en strand for sandkorn. Derfor har colombianerne lært at leve med forholdene. Alle ved at det står slemt til, men alle vender også det blinde øje til. Hvad ellers skal man gøre. De har ikke det samme håb for fremtiden og tillid til at det kan lykkes, som jeg som naiv dansker kommer med. De har nemlig aldrig levet under ordentlige forhold. Et sted som Danmark lyder helt utænkeligt for dem.

I starten gik det mig meget på at colombianerne bare finder sig i de dårlige forhold. Jeg er ofte blevet spurgt om, hvad jeg synes om Colombia, og ofte svarer jeg, at jeg ærlig talt synes, det er ret slemt. Når colombianerne hører dette, går de nærmest i selvfornægtelse. “Nårh ja, men sådan er det jo alle steder i verden. Der er altid en hage ved alt.” Og det er også rigtig nok – men det er også relativt. For de forstår slet ikke hvor slemt det er i Colombia i forhold til andre steder. Selvom de ved at Colombia er et stort kaos, lever de med forestilling om, at det også er slemt i andre lande, og at Colombia er det lykkeligste land i verden (trods at landet har levet i borgerkrig de sidste 50 år). Gode standarder i Colombia ville man i Danmark synes var dårlig standard.  Og dårlige standarder i Colombia kan man slet ikke, i sin vildeste fantasi, forestille sig i Danmark.

Men nu, efter tre måneder, forstår jeg bedre hvorfor Colombianerne har den indstilling til verden, som de har. Man kan jo ikke være glad i sådan et kaotisk samfund, hvis man skal gå og blive trist og irriteret, hver gang tingene ikke går som de burde. For det sker hele tiden. Derudover er det forståeligt nok, at de ikke har mere håb tilbage. De har aldrig oplevet at leve i et land, hvor tingene fungerer bare tilnærmelsesværdigt, som de burde, og hvor der findes en vis form for retfærdighed. Janteloven får en helt ny betydningen og ynde efter man har boet et sted som Colombia.

Jeg forstår godt Colombianerne nu. Hvordan kan man forestille sig noget, man aldrig har oplevet eller hørt om? For dem, er det virkeligheden at politikere er korrupte, stjæler, involvererer sig i narkoindustrien og andre ulovligheder (og vel og mærke aldrig bliver straffet for det, selv når det opdages) og kun tænker på deres egen families bedste – ikke på hele landets bedste. For colombianerne, er det nærmest en naturlov at politikere ikke gør, hvad der er bedst for landet. For colombianerne er politikerne sådan nogle, der kan komme afsted med ALT hvad de vil, fordi de har magt – og den magt bruges næsten altid forkert.

Set i lyset af Colombias politik, synes det danske politiske system nærmest som et utopia. Det kan godt være, der er mange forskellige meninger om, hvordan det danske land skal styres, men alle politikerne i Danmark fører trods alt en politik, de mener gør Danmark til et bedre land. Og når danske politikere bliver taget i at udføre korrupte handlinger følger der konsekvenser.

I Colombia fører politikerne en politik, der kun kommer til fordel for dem selv og deres nærmeste. Højre / venstre, rød / blå – det er ligemeget. De er alle korrupte. Ingen har længeresigtede planer for landet. Og dem der har, bliver stoppet af det korrupte system, hvor embedsmænd ikke vil gøre deres arbejde uden at få bestikkelse og urimelige økonomiske fordele for deres familie. I Danmark, når vi hører om sådanne ting, er det en SKANDALE. I Colombia er det hverdagskost.

Ja, jeg kunne blive ved med at fortælle om den komplekse situation i Colombia, men jeg vil stoppe nu, da blogindlægget ellers bliver alt alt for langt.

Det har ikke været den nemmeste start i Colombia. Der har været mange følelsesmæssige rutsjebaneture og kameler, der skal sluges. Men det er interessant og det er lærerigt.

Jeg er bare glad for, at jeg har et dansk pas, og har fået mig en god uddannelse. Jeg har et valg.  Lige nu vælger jeg at bo her og finde mig i forholdene her. Hvis det bliver for meget kan jeg flytte tilbage til Danmark. Et land hvor man i værste tilfælde kan leve et værdigt liv af mindstelønnen og et job i netto.

Det valg har de fleste Colombianere ikke.

2 tanker om “Velkommen til Colombia

  1. Jeg bor selv i Colombia i Medellín og må indrømme jeg har meget svært ved at genkende den negative tone du bruger i dit indlæg. Har før boet i Istanbul og New York og som alle andre storbyer har Bogotá også udfordringer. Med det sagt så er Colombianere nogle af de mest hjælpsomme og glade mennesker jeg har mødt i mit liv. Medellín er meget anderledes end Bogotá, så hvis du føler Bogotá er for kaotisk kan jeg kun anbefale at du flytter her til. Til alle andre der overvejer at bo i Colombia, gør det. Udfordringerne er ikke større end i USA. Mvh. Michael

    1. Hej Michael.
      Tak fordi du ville dele dit perspektiv med mig og de andre der læser bloggen. Jeg indrømmer gerne at dette indlæg er overvejende kritisk og i høj grad fokuserer på den mørke side af Colombia, især Bogotá. Selvfølgelig synes jeg også, der er mange ting, der er virkelig dejlige i Colombia. For eksempel musikken, den fantastiske varierede kultur, udvalget af grønt og frugt i supermarkedet og det varme colombianske folkefærd. For at give mit indlæg lidt mere kontekst, skal det nævnes, at jeg på det tidspunkt netop var flyttet direkte fra solrige og meget velorganiserede Perth i Australien, så det var en ret stor kontrast jeg blev mødt af her i Colombia. Jeg var forbi Nørrebro på vejen herover og selv dét gav mig kulturschok på daværende tidspunkt.
      Jeg synes ofte, der i vores moderne instagram-kultur kun bliver talt om de positive oplevelser i livet, men ikke så meget om alt de negative. Med dette indlæg ville jeg gerne komme ud med nogle af de kritiske reflektioner, jeg gjorde mig kort efter jeg flyttede hertil. For mig som person, er det ubehageligt at se at det ikke er alle, som har de samme muligheder i livet – Og det er jeg i den grad blevet konfronteret med her i Colombia. Jeg er helt enig med dig i, at det nok ikke ville være værre at flytte til Colombia end at flytte til USA. De er begge meget kapitalistike lande og kan give kulturchock for forvænnede danskere. Hvis du flyttede hertil direkte fra USA eller Istanbul, forstår jeg også, hvordan mine iagttagelser for dig kan virke overdrevne. Mine kommentarer omkring køer og byplanlægning gælder heller ikke for Medellin, som har sin helt egen unikke historie i Colombiansk politisk kontekst, så det forstår jeg også godt du ikke kan nikke genkendende til. Mit ønske er bestemt ikke at afskrække folk, der overvejer at flytte til Colombia, men snarer at skildre én af de negative sider man kan opleve, når man flytter hertil. I Bogotá kan man da også sagtens løse problemet med den dårlige trafik, ved at vælge at bo tæt på arbejdet. Det er dog desværre langt fra alle, der kan tage sig den luksus, og dét har jeg medlidenhed med. Én af fordelene ved at bo i Bogotá er den cosmopolitanske kultur, der findes her. Det sætter jeg selv meget pris på. Især som pige, synes jeg det er rart at jeg I Bogotá, for det meste, kan gå alene uden ubehagelige tilnærmelser på gaden. Det er lidt mere problematisk i de varmere luftlag. 😉

Lukket for kommentarer.